Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Beskrivelse af Harløse Skole

Pædagogisk indhold: Formål
Harløse Skoles primære formål er, at ruste normaltbegavede elever, med en autismediagnose, til et voksenliv med så høj grad af selvstændighed og selvindsigt som muligt.
Give alle elever mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve.

Overordnede mål
Med afsæt i folkeskolens formål, arbejder skolen for at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Dette med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, potentialer og behov.

Ved endt skolegang er det målet for den enkelte elev, at have strategier og færdigheder, så eleven med et minimum af støtte, kan:

- have en dagligdag der fungerer.

- kommunikere (socialt) med andre og indgå i sociale relationer.

- være afklaret i forhold til egne ønsker og muligheder for videre uddannelse eller arbejde.

For at nå målet vil vi:

- Give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig faglig viden svarende til folkeskolens mål og læseplaner, afhængigt af udviklingstrin.

- Undervise eleverne individuelt og i grupper.

- Give den enkelte elev en forståelse af eget handicap og derigennem sikre en høj grad af selvindsigt.

- Udvikle den enkelte elevs færdigheder til at kommunikere socialt.

- Udarbejde en uddannelsesbog for den enkelte elev.

- Aflægge besøg med den enkelte elev på værksteder, skoler etc., med henblik på afklaring af elevens senere uddannelse og/eller arbejde.

- Aftale relevante praktikker og brobygningsforløb.

Som middel til dette vil vi:

- Fortsat videreudvikle metoder og redskaber til undervisning af vores elever.

- Have et udvidet skole/hjem samarbejde.

- Sikre en dynamisk pædagogisk praksis.

- Være ajour med ny viden indenfor undervisning, specialpædagogik, autisme og behandling.

Metode
Vi anvender forskellige metoder og pædagogik, der alle baserer sig på den anerkendende tilgang, neuropsykologisk viden, LowArousal/StudioIII og menneskesynet bag TEACCH-pædagogikken. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev og metoder/strategier m.v. tilpasses herefter.

Det er vigtigt for os, at:

- have et tæt forældresamarbejde

- undervisningen tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel undervisningsplan.

- tilbyde interessebaseret relevant undervisning individuelt og i grupper.

- hverdagen er struktureret og forudsigelig.

- tydeliggøre tid og rum.

- benytte visualisering.

- udvikle sociale færdigheder for den enkelte elev.

- træne selvstændighed og kommunikation.

- bruge video som arbejdsredskab i hverdagen.

 Overordnede værdier for undervisningsmiljøet på Harløse Skole
Vi værdsætter det hele menneske med ASF og har fokus på elevernes kompetencer.

Vores undervisningsmiljø er kendetegnet ved, at vi:

- er engagerede og nysgerrige lærer med stor viden om ASF.

- anerkender den enkelte elevs måde at forstå verden på.

- værdsætter forskellighed og arbejder fleksibelt ift. den enkelte elevs behov.

- tror på, at eleverne altid kan udvikle sig fagligt og socialt.

- skaber en stemning af glæde og positiv tilgang i klassen.

- har tillid til, at eleverne altid gør det de kan.

- skaber tryghed ved at være troværdige.

Klassetrin: Bh.kl. - 10. klasse

Kapacitet: 81 elever i 12 klasser