Egentransport til Harløse Skole
For vores elever er en vigtig del af selvstændighedstræningen at tranportere sig selv; det bliver vigtigt både i deres arbejdsliv og i deres fritid fremover. Dels fordi erfaringen er, at de i fritiden går efter særlige tilbud, der interesserer dem, dels fordi at de gennem deres ungdomsuddannelse ofte skal transportere sig selv, for at få et tilbud der passer til dem.
Vi vil fra skolens side meget gerne hjælpe med en sådan egen transport. Dette gør vi ved at arbejde pædagogisk med at motivere, organisere og træne selvtransport. Under sådan en træning er transporten en pædagogisk aktivitet, og derfor betaler skolen udgiften til transporten. Forældrene skal dog selv købe et rejsekort til barnet. Efter et par måneder med træning evalueres denne. Hvis det pædagogiske tiltag er lykkedes og eleven nu transporterer sig selv med offentlige transportmidler, er det forældrene som overtager den udgift egen transporten koster.
På det tidspunkt hvor eleven transporteres 50% eller derunder med Movias kørselsordning, vil bopælskommunen blive opkrævet et lidt mindre beløb af Movia for kørslen.
Med 50% eller derunder skal forstås kørsel som alle dage frameldes i den ene retning.
Et eksempel:
- Sammen med forældrene og Allan, har klassens lærer besluttet at starte et tiltag omkring egen transport.
- Skolen igangsætter et tiltag, hvor Allan skal lære at tage bussen hjem en gang om ugen. Tiltaget skal løbe over 2 måneder, hvorefter det skal evalueres. Skolen betaler for transporten.
- Efter 2 måneder tager Allan bussen hjem alle eftermiddage, han er glad og tilfreds med ordningen.
- Forældre og skole vurderer, at Allan skal alt for tidligt hjemmefra, hvis han skal tage de offentlige transportmidler om morgenen, men vil gerne bibeholde egen transport hjem om eftermiddagen.
- Movia afregner fra førstkommende hele måned ikke længere hjemkommunen fuld betaling for kørsel af Allan, idet kørselsordningen benyttes halvt så meget som før. Derfor kan det forventes der oveni bevilliges et skolebuskort.
- Bliver det igen nødvendigt med mere end 50% kørsel, vil der skulle laves en ny visitation i hjemkommunen til kørsel med Movia inden det kan træde i kraft.
For yderligere oplysninger, kontakt skolens kontor, 72327600.